Sikkerhed bør altid være førsteprioriteten, når du arbejder. Høreværn, ørepropper, hjelm og visir er derfor et must have i værkstedet eller på arbejdspladsen, hvis der er støj, støv, tagsten m.m. Se Faistos store udvalg af høreværn og tilbehør.

Produkter

Filtre

Beskyt og bevar din hørelse

Det er vigtigt at beskytte dine øre, så du undgår permanente høreskader. Bare fem minutters uforsigtighed i løbet af en arbejdsdag kan føre til livsvarigt tab af hørelsen.
Undersøg derfor altid støjniveauet der hvor du udfører dine arbejdsopgaver, så du kan vælge det rette høreværn. Arbejder du et sted med støj over 85dB, kan støjen forårsage permanente høreskader, derfor er høreværn påbudt ved 85dB og over.

 

 

3 grunde til at købe et høreværn:

  • Du kan holde fokus på dit arbejde
  • Du undgår tinnitus og andre permanente høreskader 
  • Du kan høre musik/kommunikere, men fortsat være beskyttet

 

Har du krav på høreværn?

Der er kommet langt strengere krav til, hvornår det er påbudt, at man har høreværn på. Det kan både være hvis du arbejder et sted med støj over 85dB, men også hvis du arbejder et sted med konstant lavere støj en hel dag. Du kan læse mere om reglerne for, hvornår din arbejdsgiver skal give dig adgang til høreværn, betale for høreværn og andre regler vedr. støj på arbejdstilsynet.dk.

 

Det skal du kigge efter:

dB:
Dit høreværns dB fortæller hvor meget det lyddæmper. Du vil hurtigt se, at de billige høreværn til et par hundrede kroner egentlig har samme lyddæmpning som nogle af de helt dyre modeller. Der er dog forskel på, hvor meget du kan indstille de forskellige høreværn - og hvad de har af ekstra funktioner. På mange arbejdspladser er det fx et krav, at man kan retningsbestemme lyde eller kommunikerer med sine kollegaer i det støjende miljø.

 

Hvad kan dit høreværn?
Der er stor forskel på, hvad du kan med dit høreværn. Mange modeller kan meget mere end blot holde støj ude. Læs derfor om de enkelt modeller, deres funktioner og deres tilbehør. Du kan få høreværn hvor du, uden at skulle tage dem af (og dermed udsætte din hørelse for farlig støj), kan indstille lydniveauet op/ned og så er der en lang række andre kvaliteter du kan kigge efter. Fx mulighed for at tilslutte en eller flere telefoner, radio, mulighed for at retningsbestemme lyde, høreværn der forstærker svage lyde og dæmper høje eller høreværn med mikrofon. Husk altid at læse hvad der følger med til dit høreværn, hvad der kan kobles til dit høreværn og tag også altid højde for, hvor meget det vejer og hvor mange indstillingsmuligheder det har. Skal du bruge det hver dag, er det vigtigt at det føles behageligt at have på i mange timer. 

 

Vedligeholdelse: 
Det er vigtigt, at du vedligeholder dit høreværn. Har du fx haft det på i regnvejr, så skil det ad når du kommer ind. Så undgår du at der dannes kondensvand inde i kopperne, der kan skade elektronikken. Hold også øje med dine tætningsringe - for begynder de at revne eller føles stive/tørre, så er det på tide at de bliver skiftet. Husk: Et høreværn der ikke slutter helt tæt til ørene, er ikke optimal beskyttelse. 

 

Hvornår skal du købe et høreværn?

 

Arbejder du ikke i et konstant støjende miljø, men blot med enkelte støjende projekter, skal du fortsat have et høreværn. Et godt høreværn behøver ikke koste flere tusinde kroner. De dyreste høreværn er udviklet til jagt og industri, hvor der er behov for, at du skal kommunikere, retningsbestemme og samtidig have konstant beskyttelse af din hørelse. Mange af de dyrere høreværn har også den store fordel, at du kan høre musik/radio mens du arbejder - hvilken er en stor fordel på en lang arbejdsdag. 
Et høreværn er dog også en god investering til dig der har store maskiner i værkstedet, eller en græsslåmaskine der larmer. Du kan få høreværn til blot få hundrede kroner og disse høreværn er ideelle at have hjemme, så du ikke bliver irriteret over støjen næste gang du skal save, bore m.v. 

 

 

Høreværn til jagt og skydning

Går du på jagt eller til skydning, kender du til vigtigheden af et godt høreværn. Lyden af en riffel kan være en direkte smertefuld oplevelse for dit øre. 3M Peltor LEP og SporTac er to af de mest populære modeller. Begge høreværn er specielt udviklet til jagt/skydning, så de vil helt sikkert opfylde både dine krav og lovpligtige krav. 

 

 

Brug dit høreværn ordentligt

Et høreværn består af faste kopper med bløde tætningsringe der danner en lydbarriere omkring dine øre, og dermed reducerer støjen inden den når dine øregange. Et høreværn er nemt at bruge, meget behageligt at have på og takket være ny teknologi kan du høre både musik, radio, kommunikere med folk omkring dig eller tale i telefon.
Det er vigtigt, at dit høreværn omslutter hele dit øre, så det kan sidde tæt til hovedet. Du kan justere hovedbøjlen, så den passer præcis til dig. Sørg for at der ikke er noget, der kan sidde i vejen under tætningsringene - fx hår, en kasket eller en blyant bag øret. Du kan nemt rengøre tætningsringene med varmt vand og sæbe, men benyt aldrig sprit eller andet opløsningsmiddel. Du bør udskifte tætningsringene 2-3 gange årligt, eller mere (alt efter brug), så tætningsringene ikke bliver stive, revner eller mister funktionen til at give optimal beskyttelse.

 

 

Luk ned for støjen og fokusér på arbejdet

Uanset om du vælger ørepropper, høreværn eller høretelefoner, er det vigtigt, at du lukker støjen ude, så du kan beskytte din hørelse og være fokuseret på dit arbejde. Der findes flere typer af beskyttelse til dine øre:

  • Engangsørepropper
  • Ørepropper med greb
  • Elektroniske ørepropper
  • Formstøbte ørepropper
  • Ørepropper med bøjle
  • Høreværn
  • Høretelefoner

 

Få hjælp af os

Hos Faisto stræber vi altid efter at kunne tilbyde dig de bedste varer til de bedste priser. Og vi ved, at du også gerne vil have dine varer hurtigt, så du kan få dem i brug. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til produkter, din ordre, levering, vores returregler eller andet. Vi sidder klar på telefonen alle hverdage mellem 09.00 - 15.30. Udenfor kontortid er du altid velkommen til at sende os en mail på kundeservice@faisto.dk.

89 88 58 90

Alle hverdage mellem 09-15.30

Kundeservice@faisto.dk

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 arbejdsdage.

Sikker betaling

Hurtig levering

Faisto.dk bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse, når du besøger og/eller køber varer på vores webshop. Hvis du fortsætter med at bruge vores tjenester, forudsætter det, at du godkender brugen af cookies. Læs mere om brugen af cookies her.