Højtryksrenseren rengør nemt selv de værst ramte algefliser, dit tag, bilen, terrassen eller andre områder omkring dit hjem. Hos Faisto finder du et bredt udvalg af højtryksrensere og tilbehør fra både Nilfisk og Bosch.

Produkter

Filtre

Din nye bedste ven: højtryksrenseren

 

Glem alt om hårdt arbejde med håndkraft og byd velkommen til højtryksrenseren. Med en højtryksrenser bliver selv de værste rengøringsopgaver omkring huset nemmere.
Du har sikkert prøvet at skrubbe dine havemøbler fri for de alger, der med garanti vil komme med tiden, men nogle gange er viljestyrke bare ikke nok. Derfor er det godt at tage en højtryksrenser i brug. Bruger du en højtryksrenser på træ, er det altid vigtigt at efterbehandle med olie, så dit træ ikke bliver gråt og kedeligt at se på. 

Højtryksrenseren er egentlig udviklet til anvendelse ved mange industrielle områder som fx landbrug, bilindustrien, fødevareindustrien, lagervirksomheder m.v., da den netop er så effektiv, at den kan klare rengøring af store områder på ganske kort tid. Det bliver dog mere og mere almindeligt for privatpersoner at eje en højtryksrenser - også selvom du ikke har et kæmpe lager, men hus/sommerhus/bil. Desuden findes højtryksrensere i alle prisklasser. Og selvom det ikke er en maskine du bruger hver dag, faktisk bruger du den måske kun et par gange om året, så er det en maskine, der kan spare dig både for meget tid - men også mange penge. Ved selv at rengøre din terrasse, havemøbler, tag eller lignende med en højtryksrenser, skal du ikke købe nyt/få andre til at rengøre det for dig. 

 

Hvor kan du bruge en højtryksrenser?

 

Højtryksrenseren er let og kompakt, hvilket giver dig mange rengøringsmuligheder. Brug eksempelvis din højtryksrenser til effektiv rengøring af:

 

  • Tag
  • Bil
  • Fliser
  • Terrasse
  • Cykel
  • Indkørsel
  • Havemaskiner
  • Hegn/plankeværk
  • Tagrender
  • Blomsterkrukker
  • Murværk
  • Kloak
  • Havemøbler - både træ og plast

 

(Husk altid at teste din højtryksrenser på et lille område, så du er sikker på, at dit materiale kan tåle højtryksrenserens kræfter).

 

Hvordan fungerer en højtryksrenser?

 

En højtryksrenser sender en vandstråle ud med en enorm kraft, der kan fjerne selv virkelig fastgroet skidt. Højtryksrenseren tager vand fra vandhanen og sender det ud med langt højere tryk end din vandhane eller vandslange kan. Inde i selve højtryksrenseren sidder et filter, der sørger for at sortere snavs og små sandkorn fra, så du er sikker på, at der kun er vand der kommer ud af den hårde vandstråle. Du risikerer altså ikke en ridset bil ved brug af en højtryksrenser.

På din højtryksrenser kan du nemt indstille hvor kraftig en stråle din højtryksrenser skal sprøjte. Husk: Du kan ikke bare altid indstille din højtryksrenser til at spule på maks, da dette kan ødelægge dit materiale. Rengør fx aldrig din træterrasse uden brug af en Patio Cleaner, også kaldet en terressevasker, der sender vandet ud i roterende bevægelser, som er mere skånsomme for din terrasse. Uanset hvad du har behov for at rengøre, er det vigtigt at du bruger din højtryksrenser på et lille område, så du kan se hvordan materialet reagerer.  

 

 

Har du brug for en højtryksrenser?

 

Du tror måske ikke, at du har brug for en højtryksrenser, men når du først har en, vil du tænke: “Hvorfor har jeg ikke investeret i sådan én for mange år siden?”.
Det vil hurtigt gå op for dig, at en højtryksrenser er et virkelig godt køb, der kan bruges til ikke bare én opgave, men en lang række opgaver. Højtryksrenseren vil spare dig for det hårde fysiske arbejde, og du slipper for de dårlige arbejdspositioner. Du vil også hurtigt finde glæden ved at se de hurtige resultater. 

 

 

Sådan vælger du den rette højtryksrenser

 

Der er forskellige ting du skal overveje, inden du køber en højtryksrenser. Det er fx vigtigt at du tjekker følgende:

 

  • Bar
  • Slange- og ledningslængde
  • Vægt og størrelse
  • Medfølgende tilbehør

 

Det er vigtigt at spørge dig selv, hvilke opgaver din højtryksrenser skal kunne løse, så du er sikker på at få købt en højtryksrenser, der opfylder alle dine behov.

 

Bar: Se på hvor mange bar højtryksrenseren har. Bar fortæller hvor kraftig en stråle højtryksrenseren kan lave. Skal du fx rengøre dit tag, din båd eller andet med virkelig fastgroet snavs og alger skal du vælge en højtryksrenser med mange bar. Jo højere bar, des kraftigere stråle - og des flere opgaver kan du løse.
Hold også øje med hvor mange watt din højtryksrenser har, mange watt vil også sikre dig mere power.

Slangelængde: Har din højtryksrenser en lang slange, kan din højtryksrenser nemmere komme til alle steder. Hvis du skal benytte din højtryksrenser med tilbehør, vil du især blive glad for en lang slange. Den er langt mere medgørlig og du bliver ikke irriteret over ikke at kunne nå.

Vægt: Vil du have én højtryksrenser, der skal bruges flere steder, kan det være en fordel at undersøge, hvor stor den er, og hvor meget den vejer. En højtryksrenser kan nemlig optage meget plads, så husk at undersøge at der er plads til den i både bilen og garagen. Nogle vælger at investere i flere højtryksrensere, så de har en stående hjemme, en anden i sommerhuset og en tredje til eksempelvis båden. Dette kan naturligvis virke som en dyr luksus, men igen: hvis du ved, at højtryksrenseren kan gøre arbejdet lettere (og det kan den), så kan det vise sig at være en god investering.
Det kan også være en fordel at vælge en højtryksrenser på hjul, så den er nemmere at transportere rundt fra opgave til opgave.

Tilbehør: I udgangspunktet er en højtryksrenser en skånsom måde at gøre rent på, men husk altid at vælge det rette tilbehør, så dine opgaver bliver løst på den mest optimale måde. Til de fleste højtryksrensere følger en række tilbehør, så undersøg hvad der er med. Det er oftest nødvendigt at tilkøbe en terrassevasker (hos Nilfisk kaldt Patio Cleaner og hos Bosch kaldt AquaSurf), hvis du skal rengøre din terrasse, en tagrenser hvis du skal rengøre dit tag eller et børstehoved, hvis du skal rengøre din bil. Det er også muligt at købe en skumsprayer, rørrenser, spulehåndtag, diverse vaskebørster eller udstyr der suger vand op.
Husk også at undersøge, at der er det rette tilbehør med til din vandhane. Så du er sikker på, at din højtryksrenser kan tilsluttes lige præcis din vandhane.

 

 

Vælg den rigtige dyse til din højtryksrenser 

 

Der følger altid en dyse med til din højtryksrenser, men forskellige dyser har forskellige funktioner - så undersøg altid hvilken dyse du har behov for. Køber du en Nilfisk højtryksrenser, vil der altid følge flere forskellige dyser med, så du allerede fra start kan komme igang med en lang række rengøringsopgaver. Du skal dog købe tilbehør til din Nilfisk, hvis du skal rengøre dit tag, vaske din bil eller fjerne alger fra din terrasse m.m. 
Køber du en Bosch højtryksrenser, følger der ikke samme mængde dyser med til alle modeller, som der gør hos Nilfisk. Bosch har naturligvis også en terrassevasker (Aquasurf) og et hav af forskellige dyser. Du finder alt tilbehør til din Bosch højtryksrenser her


Skal jeg kun bruge vand til min højtryksrenser?

 

Det korte svar er: nej. Hvis du vil have den mest effektive og holdbare rengøring, er det naturligvis vigtigt at købe det rette rengøringsmiddel til din højtryksrenser. Både det rigtige tilbehør og det rigtigt rengøringsmiddel vil sikre dig det mest optimale resultat - og gøre vejen derhen langt nemmere. Husk altid at tilsætte det rette rengøringsmiddel til din højtryksrenser. Her finder du en liste over Faistos udvalg af rengøringsmidler, der er egnet til højtryksrensere:
Fliserens
Træ- og fliserens/Universalrens
Rattan- og plastrens
Fliseimprægnering
Tagrens rengøringsmiddel
Bådrens

 

 

Køb hos Faisto

 

Hos Faisto finder du alt det værktøj, du både mangler og ønsker. Både søm og skruer, arbejdstøj, sikkerhedssko og de helt store maskiner. Vi har gjort det nemt for dig, at handle hos os. Har du spørgsmål til et produkt, eller svært ved at finde ud af hvad det er du har brug for, kan du altid kontakte vores kundeservice på tlf. 89 88 57 98 alle hverdage mellem kl. 09-16.
Handler du for mere end 1000 kr. er der fri levering, og bestiller du inden kl. 16.00 afsender vi din ordre samme dag. Vi har 1-2 dages levering. 

 

 

 

 

Få professionel rådgivning

Vi kender og forstår glæden ved at gøre tingene selv. Hvis du skal købe nyt værktøj eller har brug for vejledning i forhold til dit forestående projekt, så tag fat i vores professionelle rådgivere. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at klæde dig på til dit næste projekt - både i forhold til viden og værktøj.

89 88 58 90

Alle hverdage mellem 09-15.30

Kundeservice@faisto.dk

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 arbejdsdage.

Sikker betaling

Hurtig levering

Faisto.dk bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse, når du besøger og/eller køber varer på vores webshop. Hvis du fortsætter med at bruge vores tjenester, forudsætter det, at du godkender brugen af cookies. Læs mere om brugen af cookies her.